Internationalt forum

Forum for 230SL - 250SL - 280SL (W113). Populært kaldet Pagode efter hardtoppens nedadbuede tagprofil.
Besvar
Ulfi
Indlæg: 13
Tilmeldt: 25. feb 2010, 16:10

Internationalt forum

Indlæg af Ulfi »

Dette er ikke for at underkende værdien af Pagodegruppens forum herinde, for der er absolut brug for et sted, hvor danske Pagode-ejere kan udveksle lokale erfaringer. Men da vores biler kun er produceret i godt 44.000 stk., hvilket er et forsvindende lille antal - eksempelvis er der fremstillet over 500.000 MGB'er (ingen sammenligning i øvrigt :wink:), bliver man nødt til at se meget internationalt på det, hvis man virkelig vil have gode råd og vejledning. Derfor anbefaler jeg alle danske pagode-ejere også at tilmelde sig på www.sl113.org - det er helt gratis (man kan dog blive fuldgyldigt medlem for et meget beskedent beløb). Alle har adgang til en omfattende teknisk manual, der dækker ALT og i det store forum bidrager Pagode-ejere fra hele verden med gode råd til hvordan vi holder vores smukke biler kørende. Selv er jeg blevet valgt som skandinavisk repræsentant og vi påregner at afholde et internationalt træf her i Danmark eller i Sydsverige i løbet af 2011.

Jeg glæder mig til at se jer!

Ulf
Besvar