Håber at nogen af jer specialister har et forslag til hvad jeg gør bedst ved dette problem. Det er en E220CDI kørt 600.000 km, gearkassen har kørt 450.000 og aldrig voldt problemer i de 12 år jeg har haft bilen.
Har været bortrejst 1 måned og da jeg skal køre i bilen for første gang i forgårs, kører den i nødmode i 2 gear og vil ikke skifte. Efter 5 km, bilen er nu varm, kører jeg ind til siden, slukker og starter.
Nu er problemet pist væk, den skifter lækkert og silkeblødt resten af dagen. Da jeg skulle ud at køre igen her til morgen var det præcis samme historie. Det er 35.000 km siden den fik skiftet olie
og skyllet gearkassen. Men spørgsmålet er: Hvad synes I at jeg skal gøre? Hvad tror I der er galt? Med de mange kilometer kan jeg da ligeså godt køre den til Tyskland og få skiftet hele molevitten
i stedet for at få mit værksted til at begynde fejsøgningen?
Håber på jeres respons.
Tusind tak
