Jeg har set mig varm på en 93'er, 500 SL. Det eneste problem er, at der er lys i ASR-lampen. Jeg har ikke så meget info om det endnu, men bør man holde sig fra den? Eller kan man være heldig at det er en forholdsvis billig reparation?
Umiddelbart siger sælger at alt virker på bilen.
Hvad kan eksempelvis være galt? Er der noget der typisk går i stykker?
Det kunne lyde som et dårligt motor ledningsnet eller gasspjæld. Ledningsnettet efterses visuelt og gasspjældet tjekkes med en Mercedes tester som understøtter det 38pin stik der er placeret i motorrummets venstre hjørne
Jeg kom jo hjem med denne her bil, med lys i ASR lampen. Da fruen havde kørt et par ture også, kørte hun den i garage om aftenen, samme dag som jeg var kommet hjem med den. Da jeg kom ud, bemærkede jeg at den havde dryppet hele vejen ind. Nå, ind og kravle - venstre inderskærn forrest, var fugtig hele vejen rundt. Af med den, og kunne konstatere, at der sidder en eller anden form for ASR beholder, til bremsevæske, hvorfra der går to rør ind i absblokken. Et af rørerne var tæret op, under en gummidims der holder rørerne fra hinanden.
Fik vognen på arbejde dagen efter, hvor de lavede midlertidig løsning med montering af en samle-fittings, hvor rørret var tæret,
Bad dem om at skylle bremsevæskesystemet igennem, og skifte væsken = lys i ASR slukkede :0)