EPC-Net / Xentry

Alt vedrørende teknik
Låst
Brugeravatar
Administrator
Site Admin
Indlæg: 2327
Tilmeldt: 28. feb 2009, 23:37

EPC-Net / Xentry

Indlæg af Administrator »

Til alle medlemmer af Mercedes-Benz Klub Danmark.

Vi har nu fået en endelig status på Xentry (EPC) systemet, og vores adgang til dette, hvilket desværre er ret nedslående.

Siden november 2018, hvor man ændrede fra EPC til Xentry, burde der have været adgang til dette system med teknisk information og reservedele for alle klubmedlemmer, og ovenikøbet gratis.
Det har desværre været med større udfordringer end ønsket, og har også givet os i bestyrelsen en del ekstra arbejde med at korrespondere med MBCC, hvor vi har fået en ”sludder, for en sladder” hver gang.

Nu meddeler man imidlertid at det er slut med klubmedlemmers gratis adgang til Xentry, da systemet primært er lavet til de professionelle brugere (Mercedes-Benz Forhandlere) og ikke private Mercedes-Benz ejere, da alle adgangskoder mm. skal bearbejdes i forskellige systemer grundet GPDR reglerne fra EU.
Denne arbejdsbyrde med alle de manuelle funktioner kan MBCC ikke få stillet tilstrækkelig kapacitet til rådighed, til at håndtere, hvorfor det er besluttet at stoppe denne ydelse til klubmedlemmer.

Derfor gælder følgende fremadrettet:
• Alle nuværende medlemmer, som har adgang til Xentry, vil have det til slut 2021
• Fra 2022 er det slut, og man vil manuel slette alle mulige adgange til systemet
• Log-in som har været inaktive i mere end 180 dage, annulleres nu.
• Ingen support hotline vedr. Xentry fra nu.

Og nu til det rigtig slemme, da systemerne til en vis grad hænger sammen, er der ikke mulighed for at nye medlemmer kan få adgang til ClubLounge, og der vil blive sendt mail ud til alle nuværende ClubLounge medlemmer om status.

Hvilke alternativer er der så ?.
I Tyskland er der et netværk af Mercedes-Benz Classic Partner, som kan kontaktes via hhtps://www.mercedes-benz.de/passengercars/serv ... rtner.html

Vi vil fra bestyrelsens side tage kontakt til både MBCC og den danske importør, for at få en DANSK løsning, da vi ikke har indtrykket af, at der er mange forhandlere der ved noget om en Mecredes-Benz som er mere end 5 år gammel, hvilket jo bestemt ikke er tilfredsstillende for vores medlemmer.

Vi skal fra bestyrelsens side, på det dybeste beklage denne udvikling, men vi er desværre kun en lille brik i det store spil hos vores elskede bilmærke, men vi kæmper videre for at I skal få den bedste oplevelse med Jeres elskede biler.

Med venlig hilsen

Steen Elkjær – Formand
Mercedes-Benz Klub Danmark
Låst