Masser af el-fejl A180 2014

Alt vedrørende teknik
Besvar
Silvari
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18. apr 2022, 12:31

Masser af el-fejl A180 2014

Indlæg af Silvari »

Hej folkens.

Jeg har en Mercedes A180 fra 2014, som er begyndt at komme med en hel masse fejlmeddelelser på elektriske systemer. Fejlene er blevet flere og flere gennem de sidste 3-4 måneder.

Den har indtil videre lavet følgende fejl:

Fejl på airbaggen i rattet - fejlen er efterhånden mere eller mindre konstant.
Fejl på ECO-mode - fejlen er meget diffus, og tit står ikonet bare og nærmest blinker skiftevis on/off. Systemet virker meget sjældent stabilt.
Fejl på HOLD-systemet. Systemet virker ikke længere på bilen.
Fejl på venstre baglygte/stoplys - fejlen kommer af og til, men er væk igen efter et par dage.
Fejl på tændingen - bilen kan ikke starte. Fejlen er kommet to gange, begge gange fulgt af fejl på dæktryksystemet.

Det spøjse er, at i hvert fald nogle af fejlene med sikkerhed har noget at gøre med fodpladen ved siden af koblingspedalen. Hvis jeg lægger vægt på pladen med min fod, begynder ECO-systemet at virke igen, men det stopper igen i dét øjeblik, jeg fjerner trykket fra fodpladen.

Det skal siges, at jeg er meget lidt teknisk begavet, så nærmest alt, hvad der hedder DIY er uden for mit kompetenceområde. En bekendt med el-kendskab fortæller mig, at der er ført nogle ledninger under fodpladen, som over tid kan blive beskadiget. Er det et problem, som andre har oplevet eller kender til? Og hvordan løses det i så fald - gerne uden at jeg skal betale for 10+ værkstedstimer for at få det ordnet! :|

Venlig hilsen

Michael
Jolars
Indlæg: 293
Tilmeldt: 17. nov 2019, 16:46

Re: Masser af el-fejl A180 2014

Indlæg af Jolars »

Hej Michael.

Du giver næsten selv svaret.. kan man ikke selv, så er det ud og få en tester på 😉
På Sjælland er der jo aut MB og en del uautoriserede der KUN laver MB. Jtc i Greve og Silkeborg er super dygtige og til ca 650 kr I timen. Der er en i Herlev og også Gørløse (nu autoriseret MB) Jylland har også flere små entusiaster, der er dygtige, så google er din ven..

Hilsen Jolars
GLA 220d 4matic 2017
177 HK 350 Nm standard.
215 HK 420 Nm med let chipning fra Quantum files.
Silvari
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18. apr 2022, 12:31

Re: Masser af el-fejl A180 2014

Indlæg af Silvari »

Hej Jolars,

Ja okay, jeg havde bare håbet, at nogen havde erfaring med problemet, så jeg ikke skulle ud og betale en formue for at få identificeret fejlen. Nu er dette den nyeste bil, jeg indtil videre har haft, så jeg er ikke ret godt inde i "testere". Er det noget, der kan diagnosticere elektriske fejl på nul komma dut?

I øvrigt, tak for anbefalingerne! Silkeborg er relativt tæt på, så jeg vil da prøve der.
Jolars
Indlæg: 293
Tilmeldt: 17. nov 2019, 16:46

Re: Masser af el-fejl A180 2014

Indlæg af Jolars »

Jeg er heller ikke med stor erfaring i testere, men en startester/Xentry er det MB bruger autoriseret og vel det bedste der er til vores biler. Mener Jtc tager 500 for udlæsning og diagnose med tester. Tjek deres hjemmeside, priser på de forskellige services er oplyst der. Du kan idag ikke lave ret meget uden en tester på.

God weekend til dig.

Jolars
GLA 220d 4matic 2017
177 HK 350 Nm standard.
215 HK 420 Nm med let chipning fra Quantum files.
Besvar