Gearvælger stod i D2 på W251 - R320 CDI

Alt vedrørende teknik
Besvar
ole_s_c
Indlæg: 3
Tilmeldt: 12. jul 2022, 09:08

Gearvælger stod i D2 på W251 - R320 CDI

Indlæg af ole_s_c »

Hej alle MB entusiaster og nørder :D
Købte i april en R320 CDI fra 2007, importeret fra Tyskland i 2015 og har "kun" gået 190K på speedometer.

Det er ikke det store jeg har måttet ofre på den, med undtagelse af en ny generator i sidste måned.

Har dog en udfordring, som jeg bare ikke kan gennemskue og behøver virkelig jeres hjælp. (BTW: Jeg er IKKE bil kyndig på nogen måde og fatter HAT, når det kommer til motor etc. etc.!).

I sidste måned, havde jeg en meget hård opbremsning.
Valget stod mellem en smadret front m.v., eller en smadret tømrer lærling på scooter, der var 5 min. forsinket og havde glemt alt omkring regler for ubetinget vigepligt... Både lærling og bil kom heldigvis intet til.

Da jeg igen skal sætte igang efter den hårde opbremsning, bemærker jeg at bilen tager alt for mange omdrejninger.
Til min overraskelse får jeg set på gearvælgeren at der nu står D2 (og ikke bare D). Har haft flere biler med automatgear, så ved godt at det er et "trækker gear".
Jeg vidste bare ikke at bilen havde det, eller hvordan at den er kommet over i det.

Jeg er ikke mere end 300 mtr. fra arbejde, så parkerer og slukker bilen. Lader den stå et par minutter og sætter så tænding på igen. Kører en kort tur med bilen i D (tænker at den havde glemt alt om D2 og alt virkede også okay).

Siden da, har det dog virket som om at bilen/gearkassen/vælgeren lever lidt dit eget liv.
Jeg oplever at den virker til at bremse meget ned af egen kraft, når speeder slippes og man hører at den bruger kraft ved nedbremsningen. Oplever også at den pludselig igen tager for mange omdrejninger, som om at den "tror" at den er i et andet gear. Men det sker ganske uprovokeret.

Jeg har ikke nogle fejlindikationer, oplever ej heller øget brændstofforbrug, som evt. følge af at den skulle køre i andet gear mode.

Fik Googlet mig frem til et tip omkring reset af gearkassen, via simpelt pedal tryk og trin 2 på nøglen.

Det har jeg nu prøvet 2 gange. Første gang for knap 3 uger siden og sidst i dag.
Jeg skal love for at det virker. Det er som om at man starter fra ny.

Men noget er jo bare ikke rigtigt, siden at jeg har behov for at gøre dette. Og jeg må erkende at jeg er lidt "lost", når bilen intet fortæller mig. Den indikerer ingen fejl overhovedet :(

Kan det være noget mekanisk, som ikke giver udslag via sensorer eller computer - Eller hvad pokker er/bliver den sur over...?

HJÆLP venner!
Besvar