Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Alt vedrørende teknik
Besvar
woodlake
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19. apr 2010, 13:04

Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Indlæg af woodlake »

Hej Mercedes entusiaster - håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe mig.

Jeg har gennem et længere stykke tid haft nogle "performance" problemer på min W210 3,0TD. Problemet syntes at være lokaliseret til dieselpumpen, efter jeg har været hele vejen igennem over udstødningsretursystemet, turboen, dyserne osv. Jeg har derfor taget tyren ved hornene og investeret i en nyere brugt pumpe som matcher den gamle (vi taler her hele pumpen). Jeg er nu nået til det punkt hvor jeg har fået den gamle pumpe ud og skal påmontere den nye pumpe og her er jeg løbet ind i uforudsete problemer. På de ældre mercedes vogne jeg tidligere har arbejdet med var der et monteringsmærke på pumpen, således at man kunne se hvor "strålerne" præcis skulle gå i indgreb på motoren når man spænder pumpen fast. Mit spørgsmål er derfor:

1. Hvordan kan jeg se hvorledes pumpen skal stå/monteres for at den er synkroniseret med motoren?
2. Er den nogle smarte tip jeg skal være opmærksom på når jeg monterer den nye pumpe?

Som sagt tidligere - håber på en hjælpende hånd så den store vogn kan komme ud og rulle igen!

Mvh.

Christian
Daimler
Indlæg: 202
Tilmeldt: 11. jun 2009, 17:32
Geografisk sted: Haderslev

Re: Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Indlæg af Daimler »

Hej Christian!

Du skal have fat i et stykke special værktøj til at låse pumpen med, så skal den sættes ind 14gr. efter OT. og fin indstilles med endnu et stykke værktøj med 2 lysdioder den kan også fin indstilles mens motoren går, men det kræver endnu mere specialværktøj. Jeg ved ikke om du kan låne de 2 første ting et sted :?:

Hilsen Daimler!
SLKkompressor
Indlæg: 1071
Tilmeldt: 5. mar 2009, 19:43
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Indlæg af SLKkompressor »

Send en mail til klubbens sekretær og så får du en beskrivelse af fremgangsmåden for montering af brændstofpumpen.
Daimler
Indlæg: 202
Tilmeldt: 11. jun 2009, 17:32
Geografisk sted: Haderslev

Re: Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Indlæg af Daimler »

Hej Christian!
Hvor bor du henne af i landet :?: så skal jeg sgu lige smide den pumpe i for dig :!: Eller send mig en besked så vi kan ringe sammen :wink:

Hilsen Daimler!
woodlake
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19. apr 2010, 13:04

Re: Montering af dieselpumpe på W210 3,0TD (motor om606)

Indlæg af woodlake »

Hej Alle

Blot for at slutte denne tråd. Det lykkedes at få monteret den nye dieselpumpe og jeg blev lidt klogere på hvorledes det foregår på E300TD (om606) motoren. Fremgangsmåden var således:

1. Der skal specialværktøj til! Jeg har en lokal Bosch forhandler med et par gode "ældre" medarbejdere der har rimelig godt styr på Deres pumper. Jeg fik nulstillet pumpen med det specialværktøj der skal til (en "bolt med et skruetrækkerhoved"), også således at pumpen er fikseret når man sætter den i. Herudover lånte jeg et kontrolapparatet med de to lamper, således at man kan kontrollere og finjustere det sidste.
2. Motoren indstilles således at 1. cylinder står på 14 grader OT (efter top) (aflæses på svinghjulet). Jeg blev nødt til at tage topdækslet af, således at jeg kunne se knastaksler mv. for at være helt sikker på at det var den rigtige cylinder jeg kiggede på. Her er der et lille trick. Når 1. cylinder står på OT mærket på svinghjulet kan man på forsiden af tandhjulene på de to knastaksler se to små prikker. Når de står 100% overfor hinanden (tandhjulene i indgreb) er 1. cylinder præcis i top og passer med OT mærket på svinghjulet.
3. Herefter blev svinghjulet stillet på 14 grader efter OT mærket.
4. Pumpen isættes og fastspændes (rimelig fast, men dog ikke mere fast end at justerskruen kan anvendes). Sørg i øvrigt for at justerskruen på pumpen har frigang både op og ned til når pumpen skal finindstilles.
5. Kontrolenheden med de to lamper sættes på pumpen - samme sted som specialværktøjet der fikserede pumpen. Begge lamper lyste.
6. Svinghjulet drejes to omgange og når det nærmer sig de 14 grader skulle begge lamper gerne lyse igen.
7. Da det kun var den ene lampe der lyste blev pumpen justeret på justerskruen og herefter 100% fastspændt.
8. Herefter var det sådan set bare at samle skidtet igen.
9. Inden motoren blev startet er der igen et lille trick. Sørg for at linde de seks overrør på dyserne således at man med tænding kan udlufte systemet uden at det er meget hårdt for starteren. Herefter skrues overrørne fast igen og motoren startes. Jeg valgte at afprøve/starte motoren før at køler, indsugningsmanifold mv. var monteret, således at jeg ikke skulle ha´ skilt det hele ad igen. Motoren startede OK og derefter blev resten samlet.
10. Bilen er rullende igen, det hjalp heldigvis.

Slutteligt vil jeg blot påpege at jeg ikke er uddannet mekaniker og jeg har lært at man nok lige skal tænke tingene igennem inden man kaster sig ud i denne reparation - den er lidt omfattende. Det er blevet lidt mere avanceret end det eksempelvis er på den gode gamle 124´er.

Tak for alle de gode indlæg på sitet, ikke mindst til Daimler - det har været en fornøjelse.

Mvh. Christian
Besvar