Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Alt vedrørende teknik
Besvar
Lobner
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28. dec 2009, 23:52

Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Lobner »

Hej

Jeg er lidt på spanden, jeg har problemer med min Mercer, køleblæseren kører konstant. Jeg har fået testet fejlen hos min mekaniker, og han siger at blæseren konstant tildeles 10 volt fra motorcomputeren. Han har konfereret med Mercedes Malmø - jeg er boende i Sverige.
Mercedes Malmø siger at det nok er computeren der er gået og den skal skiftes, pris ca 20.000,- Han kan ikke/må ikke skifte computeren, så han henviser til Mercedes værksted.

Nu har Mercedes Malmø ikke altid det bedste renome, så jeg frygter at man blot går igang med at skifte computeren. Jeg kan - uden at have en pind forstand på mercedes computere - se flere muligheder for fejl, der kan give den konsekvens at blæseren kører konstant, men som sagt jeg er pessimist angående værkstedet.

Er der nogen af jer der har erfaring med mit problem, eller bare kan give mig et par gode spørgsmål jeg kan fyre af, så de ikke bare vælger den lette og dyre løsning?

På forhånd tak

Thage
Bri_jac
Indlæg: 569
Tilmeldt: 3. mar 2009, 19:34
Geografisk sted: Sunny Sorø

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Bri_jac »

Min gamle 1999 220CDI lavede det samme - ved ikke omdin bil har samme type styring, men mon ikke???

viewtopic.php?f=5&t=1971&start=15
W639 2005 (2020-)
W204 stationcar, 2010 220CDI BE (km 188.099)
W107 380SLC, 1980 (1999-)
Tidligere R171 SLK 200 kompressor, 2004 (km 65.279)
Tidligere W202 stationcar 220CDI, 1999 (km 70.092)
Tidligere /8 200 benzin, 1973 dog uden plader
Daimler
Indlæg: 202
Tilmeldt: 11. jun 2009, 17:32
Geografisk sted: Haderslev

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Daimler »

Hej Tage!

Hvad med lige og prøve med en anden blæser :?: Blæsermotor og styreenhed sidder jo sammen, og det er nok blæserstyrerelæet der er kortsluttet. Det er da en prøve vær, det andet lyder for mig som utopi :wink: Og så husk da for fan--- da at skrive det baumusternr. på vognen det er jo ikke alle der ved hvad en CLK hedder :twisted:

Hilsen Daimler!
CDI
Indlæg: 1348
Tilmeldt: 2. mar 2009, 21:58

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af CDI »

Tror bare ikke på det der med motorstyreenheden....
Hvis du bor i Malmö, ville jeg køre til MB på Snorresgade, Amager...
De vil sikkert prøve med en blæser først....

Forresten, inden du søger videre. Få din mekaniker til at pille stikket fra til køletryk/temp.føler som sidder under ac-kondensatoren.
Har set på nogle c-klasser 203'er hvor føler viser for højt kølemiddeltryk pga dårlig føler. Dette gør at køleren knokler for at sænke temp. så trykket også falder!
Lobner
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28. dec 2009, 23:52

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Lobner »

Hej igen.

Se det var jo gode råd i gav, mere i min ånd end hvad mekkeren påstår. Blæseren gik rabundus - igen ifl min mekker. Han skiftede den og jeg betalte ca 3000 dkr. Alt godt i et par måneder, men så ...

Jeg prøver lige at snakke lidt med en anden mekker, før jeg hæver min søsters sommerløn

Undskyld jeg glemte det der med nr. Det er w209...

Tak for de gode svar - og God Pinse.

Hilsener

Thage
Lobner
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28. dec 2009, 23:52

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Lobner »

Tja, jeg prøver igen.

Det autoriserede værksted jeg konsulterede, konstaterede - efter 2 timers analyse - at min nyindsatte kølerblæser måtte være defekt. Desværre var der ingen nye blæser i Sverige, så den måtte skaffes.
I mellemtiden viste motorfejl-defekt lambdasonde.
Nå, lambda sonde blev skiftet og spritny blæser monteret. Motor fejl forsvandt i 10 km, derefter viste den fejl igen. Blæserproblem blev ikke løst - mekaniker rodede ellers i 8 timer med bilen inden han gav op.
Nu venter vi på en tekniker fra Mercedes - foreløbig i en uge.
Jeg er træt af Mercedes værksteder her i Syd Sverige.
Er der nogen der kender et Mercedes værksted hvor man er expert i styreelektronik, vil jeg gerne høre herom.

Tilføjelse: Ved godt at clk 500 w209 ikke er så normal i Danmark, men mon ikke styreenhederne er fælles med andre Mercedeser?

På forhånd tak

Thage
CDI
Indlæg: 1348
Tilmeldt: 2. mar 2009, 21:58

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af CDI »

"Tilføjelse: Ved godt at clk 500 w209 ikke er så normal i Danmark, men mon ikke styreenhederne er fælles med andre Mercedeser?"
Om det så var en AMG, er styringen det samme...
Send den til MB Herlev/Gladsaxe, de skal nok løse problemet....
Lobner
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28. dec 2009, 23:52

Re: Kølerblæser problemer CLK 500 2003. UHA

Indlæg af Lobner »

PUHA, så er problemet løst. MEN det var ved at blive en slem gyser og det tog 3 mdr.

Jeg kørte til et kvalificeret/autoriseret værksted. De var sikre på at det måtte være den nye blæser der var defekt, så de skiftede den - intet resultat. Mercedes tekniker blev koblet på og han lavede en del bypass uden resultat. ALTSÅ ny styrekomputer bestilles fra Stuttgard. Nu virker lambda sonde pludselig ikke mere, så den skiftes osse uden effekt. Køler problem løst, men nu virker speedpilot ikke. NÅ, dytten kobles op til teknikere i Stuttgard via internet. De bøvler et par dage uden resultat. 2 systemer viser at jeg ikke bremser- lys og esp, men 3 system siger jeg bremser og slår speedpilot fra. Efter tyskerne har flået alle hår af hovedet, sender de en ny ny komputer. Efter en dags arbejde via internettet virker alt. Der er fandme meget elektronik i en 500.

Mærklig nok sprang kølerøret mellem servopumpen og oliekøleren, så den skiftes osse. Det virkede 1. gang

Og så det alvorlige, Regningen!

Mercedes tog en del værkstedet fakturerede ikke arbejdsløn, men kun stumper, så regningen incl service A blev på 29000,- skr. Komputeren alene kostede 25000,-

Egentlig er jeg godt tilfreds selvom jeg er blevet et par måneders folkepension fattiger, men kors hvor har jeg været sur undervejs - egentlig har jeg lidt ondt af både værkstedet og Stuttgard teknikerne, de har altså fået skæld ud undervejs, både på dansk svensk og tysk!! Gad vide hvad der var brændt sammen i komputeren, det fik jeg aldrig at vide!!! bare en sludder for en sladder om et intergreret modul der var feset af.

Nå, nu er jeg rigtig glad for Merceren igen, så når enden er god osv.

Hilsener

Thage
Besvar