Side 1 af 1

W210 320 CDI Efter Motorskift

: 8. apr 2011, 23:38
af Casper16feb
Hej alle

Jeg har lige fået lavet motorskift på min 320 CDI W210 - den gamle motor med 480.000 km på bagen skulle hovedrenoveres, så det var bedre på sigt at lægge en ny i. Den nye motor har kørt godt 160.000, lagt i af en anerkendt forhandler med garanti og hele møget... :)

Bilen med den nye motor kører fantastisk - lyden er bedre og kører 2-3 km ekstra literen, en ren fornøjelse.

Dog gearer den ikke ned ved en overhaling/accelleration - den bliver i samme gear og accellerer langsommere end den gamle motor. Det virker som om steptronic-delen ikke aktiveres. Den har normal gearing op, når man accellerer fra at have stået stille.

Nogen der aner om dette kommer når motoren er kørt til - eller om det er en efterjustering?

Forhandleren er jeg sikker på nok skal fikse det, men jeg vil gerne vide lidt inden jeg tager fat i ham.

mvh C.

Re: Efter Motorskift

: 10. apr 2011, 10:29
af sj410
Lige et spørsmål hvad var der sket med den gammel motor jeg trode de kunne kører 600000-700000 km før de gik til.

Re: Efter Motorskift

: 11. apr 2011, 18:48
af Casper16feb
sj410 skrev:Lige et spørsmål hvad var der sket med den gammel motor jeg trode de kunne kører 600000-700000 km før de gik til.
Hej
Den har altid kørt upåklageligt - har haft den i ca halvandet år - og alle service er overholdt. En søndag smuttede jeg på motorvejen og ved accellerationen op i fart - almindelig acceleration - lød et bump, og der kom en røgsky bagtil. Motoreren trak derefter meget dårligt og der lød en klapren fra den - som tog til når man trykkede på spederen. Jeg kunne forsigtigt trille de 4 km hjem til mig selv. Fik den transporteret til mekaniker med DA, og de kiggede på den dagen efter. Mindst tre dyser var stået af og de kunne se ned i den og konstatere at nogle stempler var brændt sammen - plus det løse... :cry:

Jeg kunne godt have fået den lavet - motoren skulle skilles helt af, og jeg skulle regne med en regning på mindst 30.000 - og så ville jeg stadig stå med en motor med 480.000 på bagen, og ingen garanti for det ikke ville ske igen. For 15.000 mere ville jeg få en ombytningsmotor - med 320.000 km mindre (en tur til månen og lidt hjem igen :) ) . Så det var lidt valget mellem at bruge mange penge på timeløn eller nye dele - valgte at få nye dele i.

Vil så sige, at bilen nu har brugt sit budget i et stykke tid!!!
mvh C.

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 13. apr 2011, 20:38
af Casper16feb
Har fået at vide den nye motor blot skal køres til.

Nogen der i teori kan fortælle hvad der styrer om bilen gearer ned ved hårdere tryk på speederen? Er denne funktion noget der skal køres til - eller kan man justere sig ud af det?

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 13. apr 2011, 20:45
af BWJ
har du prøvet adaptive reset ?

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 13. apr 2011, 20:48
af BWJ
Ups, denne gang med forklaring :D

Det virker på W210 modeller efter 1997´.
Fremgangsmåde:
Sæt dig ind i bilen, luk dørene - gearvælger i P.
Sæt tænding på, til punktet umiddelbart før start
Træd speeder HELT i bund og hold den der i min. 10 sek.
Sluk tænding, uden at fjerne nøgle, og slip speeder.
Vent herefter 2 min. før nøgle fjernes og bil forlades, så den når at afslutte reset.
Når du efterfølgende kører en tur, vil gearkassen lære din kørestil og tilpasse sig efter den, i de fleste tilfælde vil en søvnig vogn få nyt liv.
Virker på alle 1997-og nyere W210's der har 722.6 transmission
Funktionen hedder "driver adaptive reset"

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 14. apr 2011, 21:23
af Casper16feb
BWJ skrev:Ups, denne gang med forklaring :D

Det virker på W210 modeller efter 1997´.
Fremgangsmåde:
Sæt dig ind i bilen, luk dørene - gearvælger i P.
Sæt tænding på, til punktet umiddelbart før start
Træd speeder HELT i bund og hold den der i min. 10 sek.
Sluk tænding, uden at fjerne nøgle, og slip speeder.
Vent herefter 2 min. før nøgle fjernes og bil forlades, så den når at afslutte reset.
Når du efterfølgende kører en tur, vil gearkassen lære din kørestil og tilpasse sig efter den, i de fleste tilfælde vil en søvnig vogn få nyt liv.
Virker på alle 1997-og nyere W210's der har 722.6 transmission
Funktionen hedder "driver adaptive reset"
Det lyder utrolig smart, det må jeg prøve. Tak for tippet!!
/C

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 15. apr 2011, 20:25
af jjakobse
Hej BWJ,

Ved du om denne reset fremgangsmåde også virker på en E220 fra 07 der lider lidt af samme nedgearingstræghed..?

//

Jesper

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 15. apr 2011, 20:53
af BWJ
jjakobse skrev:Hej BWJ,

Ved du om denne reset fremgangsmåde også virker på en E220 fra 07 der lider lidt af samme nedgearingstræghed..?

//

Jesper

Hej Jesper.

Hvis det er en 722.6 transmission skulle det virke, anyway man kan ikke ødelægge noget, så det er bare at prøve - de 5 min. kan være givet godt ud :D

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 15. apr 2011, 21:39
af Casper16feb
Hej BWJ

Prøvede dit tip med adaptive drive reset.

Jeg synes bilen føles friskere - op i fart går helt fint. (eller også er jeg blevet fartblind af min kones lille bil de sidste par dage)

Det hjalp dog ikke på mit problem, desværre!

Hvis jeg ligger og kører ca 80 km/t og laver et kick down (der er steptronic aut. i bilen), så gearer den stadig ikke ned som den gjorde med den gamle motor. Den accellerer fint op i fart, men naturligvis ikke nær som hurtigt som tidligere - men det "skub bagi" jeg plejer at få kommer ikke. Jeg kan også se på omdrejningstælleren, at den ikke gearer ned. Det er mega-irriterende!

Nogen der har andre tip :idea: - nærmer mig lidt at sætte Mercedes på sagen, om ikke andet så for at opklare det.

/Casper

Re: W210 320 CDI Efter Motorskift

: 16. apr 2011, 07:51
af CDI
Det kunne godt tyde på at du mangler trækkraft.
(Er gearkasse olienivaue på plads?)