Jeg har netop købt en brugt Mercedes C200 Kompressor W203 årgang 2000, og ønsker at anvende de 2 "knapper" på rattet beregnet til "telefonstyring", i.fb.m. installation af et eller andet håndfrit system. Jeg har kigget en del på nettet, men tror jeg mangler generel indsigt i hvad der kunne være det rigtige. Mine ønsker er:
1.Bluetooth forbindelse mellem telefon og bil
2.Anvendelse af bilens originale knapper på rattet til så meget telefonbetjening som muligt
3.Visning af telefonrelateret information (f.eks. indkommende opkaldsnummer eller navn) i bilens originale display
4.Lyd gennem bilens højtalere og automute v. indgående opkald
5.Et budget på max. 3-5.000 kr. incl. montering
Alle kommentarer modtages med tak.
