Vand i kabine. W210. O.a.

Alt vedrørende teknik
Besvar
Motby
Indlæg: 31
Tilmeldt: 27. nov 2009, 16:04

Vand i kabine. W210. O.a.

Indlæg af Motby »

Hej Alle.

En lille reminder for faktisk alle mercedesfolk.
Har lige vasket vores dejlige E270 cdi. Tjekkede lige om drænrenderne virkede før jeg gik i gang, og det gjorde de ikke, da den i midten under vinduesviskeren igen var stoppet. Har haft rigtigt mange problemer med dette, for hvis vandet løber over i drænkassen, så løber det ned i rummet under bremsesystemet og så ind i kabinen, åbenbart gennem nogle kabelgennemføringer. Resultat: Våde fødder og det ser ikke så godt ud med guldfisk i bilen, som andre har berettet om her i forummet. Jeg løser det med trykluft med en tynd forlængerslange på, så man kan komme ned i kasserne (også dem i siderne) og puste. Man skal åbenbart bare gøre det jævnligt, da der især her om efteråret kommer blade m.v. ned.
Hvis vandet først er kommet ind under måtterne og ned i isoleringen, er det et helvede at få tørt. Man er faktisk nødt at hive sæder m.v. ud, for at komme til tæppet, stort arbejde. Hvis man så ikke gør noget ved det, får man hurtigt en temmelig grim lugt i kabinen, og jeg tror faktisk, at der køre mange rundt med vand under måtterne uden at vide det. Det er en god ide at få det chekket.
Et andet lille råd: Kom lidt algedræber (Rodalon el. andet) i vaskevandet, det tager det grønne stads ved sideruderne, som er svært at komme til, og så virker det forebyggende.

Med venlig hilsen

Peter
Besvar