Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Alt vedrørende teknik
Besvar
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af NCL »

Hej

Er lidt "irriteret" af en lyd i min "nye" W212 E200.
Det er en hylen/rumlen som starter ved ca. 60 km/t og bliver så værre op til omkring 120/130 hvorefter det virker som om det aftager lidt igen.
Jeg kan ikke umiddelbart lokalisere om det er front, bag, højre, venstre, dog VIRKER det som om det kommer bagfra.
Jeg har prøvet at dreje lidt til højre og venstre for at se om det aftager, men det virker ikke umiddelbart sådan. Jeg kørte dog nogle runder i en rundkørsel, hvor jeg kunne høre nogle "skrabe-lyde" hvis der var god fart og skarp drejning på.

Der er lige kommet helt nye fælge og dæk på inden jeg fik bilen (16" med Nokian vinterdæk), kan det være dem der laver larmen??
Ellers må det vel næsten være et hjulleje, eller kan det være noget helt andet der forårsager en sådan lyd??
Hans Jørgen Knudsen
Indlæg: 86
Tilmeldt: 5. sep 2009, 17:24

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af Hans Jørgen Knudsen »

Prøv at kontrollere om et dæk/hjul skraber imod et eller andet
Hans J.
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af NCL »

Jeg har været ude og kigge, men det virker ikke som om der er noget der skraber på.
Skrabelyden var også kun når jeg kørte med god fart i rundkørslen (lyden kom umiddelbart bagfra)
Brugeravatar
BWJ
Indlæg: 3421
Tilmeldt: 3. mar 2009, 20:43
Geografisk sted: DK

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af BWJ »

Varmeskjold ved kardan under vognen, er et godt bud.
Havde det været et hjulleje, ville lyden ændre sig når du svinger.
Kan også hvis det er uoriginale fælge, være dem som skraber på pladerne ved bremseskiverne.
ZOOM ZOOM.
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af NCL »

Varmeskjold? Hvordan kan det larme i takt med hastigheden?
Kan du beskrive nærmere hvor det sidder og hvordan jeg tjekker det?

Jeg er ikke 100% sikker på om det er originale fælge, men der er i hvert fald ikke noget der skraber på når hjulene står fremad, så selv om de måske skraber på når man drejer, så burde det vel ikke have noget at gøre med hyle/rumle tonen?
tømreren
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 12. nov 2012, 12:44
Geografisk sted: Hedehusene
Kontakt:

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af tømreren »

Kardan'ens hastighed øges proportionelt med baghjulenes, og dermed også bilens, hastighed.

Sidder et varmeskjold yderligt og rammer kardan'en, kan dette give en skure-/rumlelyd.
W639 - Vito 120 Avantgarde - 2007
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af NCL »

OK det ser ud som om jeg skal have pillet plastikskjoldet af for at komme ind og se til det?
Brugeravatar
JTC
Indlæg: 2188
Tilmeldt: 19. jun 2012, 22:39
Geografisk sted: Greve / Sjælland
Kontakt:

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af JTC »

Det kan sagtens være et hjulleje der driller.. Det med at lyden aftager når man drejer den ene vej og lt det der, er ikke en 100% sikker tet måde.

Det bedste er at få bilen på lift og få hjulene op i fart (husk at slå esp fra) :-)
Så kan man via et steteoskop lokalisere rumlen fra undervognen
JTC Mercedes specialist
Håndværkervænget 19
2670 Greve
Tlf. 61 777 104

http://www.jtcmb.dk
NCL
Indlæg: 47
Tilmeldt: 15. nov 2013, 11:55

Re: Hjulleje, dækstøj eller noget helt 3. ??

Indlæg af NCL »

Så fik jeg prøvet at sætte sommerdækkene på, og det hjalp gevaldigt.
Nu er vinterhjulene så på igen, lyden er tilbage, men det virker som om det har hjulpet lidt at få trykket lidt ned i dækkene.
De var pumpet til 3,0 bar ( øko taxa tryk?? :) ) men er nu nede på 2,6 og det er som om støjen er blevet lidt svagere.
Besvar