Side 1 af 1

Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 18:50
af Ulrik Stabell
For noget tid siden lavede jeg en tråd fordi jeg havde problemer med min integreret GPS i bilen (MB Viano 2007)
Problemet viste sig at være et dårligt batteri, da bilen en dag heller ikke ville starte - nyt i, GPS virkede igen og det hele var fint... ja selv de elektriske skydedøre som af og til ikke lukkede helt ind i "hak", virkede igen 100% som tiltænkt :D

Nuværende problem:
3 dage efter det nye batteri var isat kom konen ud i bilen og så kunne den ikke starte - var løbet tør for strøm igen :evil:
Mit spørgsmål er så nu om det kan være andet end generatoren den er gal med? Hvad er prislejet for at få skiftet en generator? Ny eller fåes de renoveret?

Mvh
Ulrik, som elsker sin gamle Mercedes men er ved at være træt af værkstedsesøg :roll:

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 19:02
af BWJ
Jeg har ikke skiftet på en Viano, men det kan vel ikke være så besværligt :)
Har du tjekket hvad den lader med ?
Nu kender jeg ikke kombiinstrumentet på sådan en kasse, men prøv at dreje nøglen 1 hak, vælg så temp. i displayet, tryk 3 gange på reset knappen, den skulle så vise batterispænding, start og den skulle vise ladespænding - skal ligge mell 14,2 - 14,3V

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 19:52
af SLKkompressor
Der fås original Mercedes-Benz ombytningsgenerator. Bestil inden middag og den er hos reservedelsekspeditionen næste morgen.

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 20:41
af Ulrik Stabell
Nej, jeg har ikke tjekket hvad den lader med da jeg ikke har et voltmeter og ikke vidste jeg skulle måle før nu, hvor den ikke vil starte :) Det med kombiinstrumentet har jeg heller ikke prøvet.

Jeg kan vel give den starthjælp og og så prøve det med at måle eller se det på kombiinstrumentet.
Men hvis det er generatoren, kan den så holde sig selv kørende når jeg piller startkablerne af og batteriet er helt tomt?

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 20:50
af BWJ
Ulrik Stabell skrev:Nej, jeg har ikke tjekket hvad den lader med da jeg ikke har et voltmeter og ikke vidste jeg skulle måle før nu, hvor den ikke vil starte :) Det med kombiinstrumentet har jeg heller ikke prøvet.

Jeg kan vel give den starthjælp og og så prøve det med at måle eller se det på kombiinstrumentet.
Men hvis det er generatoren, kan den så holde sig selv kørende når jeg piller startkablerne af og batteriet er helt tomt?
Ja den kan sagtens holde sig igang, men hvis den lader for lidt får den aldrig spændingen op = starthjælp igen næste dag.
Dit batteri kan også være faldet sammen, eller dårlige polforbindelser..

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 20:55
af Ulrik Stabell
BWJ skrev: Ja den kan sagtens holde sig igang, men hvis den lader for lidt får den aldrig spændingen op = starthjælp igen næste dag.
Dit batteri kan også være faldet sammen, eller dårlige polforbindelser..
Batteriet er helt nyt - skiftet for 3 dage siden.

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 21:04
af BWJ
Få gang i dyret, multimeter på polerne, hvis mindre end 14,2 V $$$$

Var det nye batteri AGM ?

Re: Ny generator eller?

: 19. jan 2014, 21:23
af Ulrik Stabell
BWJ skrev:Få gang i dyret, multimeter på polerne, hvis mindre end 14,2 V $$$$

Var det nye batteri AGM ?
Ja, det er AGM

Re: Ny generator eller?

: 24. jan 2014, 22:57
af Lars E270
Er der målt afladning på batteri når bilen står stille. Der kan være en forbruger der stjæler strøm fra batteriet natten over.

Re: Ny generator eller?

: 25. jan 2014, 09:55
af Ulrik Stabell
Lars E270 skrev:Er der målt afladning på batteri når bilen står stille. Der kan være en forbruger der stjæler strøm fra batteriet natten over.
Opdatering af sagen:
Bilen har nu været på værksted og generatoren fejlede intet - skiftet sammen med den ny motor for ca. 40.000 km siden.

Strømtyven viste sig at være noget af det dyreste inde i kabinen...... Den integreret GPS!!
Mekanikeren lavede yderligere fejlsøgning på den og fandt et kortsluttet telefonmodul som nok er den oprindelige synder og skulle have været koblet fra, men det er for sent nu da det har lavet skade på GPS'en!
En ny GPS ab fabrik koster ikke mindre end - hold fast - 36 af de lange.... nuvel, så får man også 2000 kr for den gamle GPS :shock:

Da GPS'en er radikal virkende - såen ment at den veksler mellem at virke og ikke virke - er næste skridt nu at få undersøgt om den kan laves ( af hvem??) eller om jeg meget - mod min vilje - er nød til at købe en kopi og montere :(

Mvh

Re: Ny generator eller?

: 25. jan 2014, 16:26
af BWJ
En ny koster ikke de penge :shock: se her http://mercedes-navigation.co.uk/sprint ... inter.html
Og rep er IKKE umuligt.

Re: Ny generator eller?

: 25. jan 2014, 16:46
af Ulrik Stabell
BWJ skrev:En ny koster ikke de penge :shock: se her http://mercedes-navigation.co.uk/sprint ... inter.html
Og rep er IKKE umuligt.
Prisen fik jeg oplyst af min mekaniker som tydeligvis må have drukket af natpotten :shock:
Tak for linket.