Rette 18" AMG fælge til W212

Alt vedrørende teknik
Besvar
Morten
Indlæg: 22
Tilmeldt: 27. apr 2014, 22:22

Rette 18" AMG fælge til W212

Indlæg af Morten »

Jeg er på udkig efter et par brugte 18" AMG fælge til min 2012'er W212 st.car. Jeg går efter det dobbelte 5- eller 6-egers fælg (billeder indsat), hvor der enten er et 8,5" på alle 4 med indpresningsdybde ET48, eller samme foran, men med 9" bagpå med ET54, som den er typegodkendt med.

Men jeg har fundet ud af, at der findes et hav af forskellige indpresningsdybder på AMG's 18 tommer fælge. Både ovenstående, men også andre typer, som kunne komme i spil, hvis det rette tilbud meldte sig. Jeg har her på forummet søgt at finde information herom, og kan bl.a. se, at der er andre der har haft bitterlig erfaring med at få fat i forkerte fælge; bl.a. fordi bolthullet kan være for lille, eller navstørrelsen ikke rigtig. Jeg kan se at E-klassen kører med 14 mm bolte, og et nav på 66,5 mm.

Ifølge Trafiksstyrelsens regler kan jeg se, at man må forøge storvidden med 20 mm - dvs. man må gå ned i en ET38 foran og en ET44 i bag, som jeg tolker det. Er der nogen der har erfaring hermed, er enige eller enige?

Og er der nogen, der har prøvet at "køre lige til grænsen" med at gå ned i ET38 med et 245 dæk - og til ET44 i bag med et 265 dæk på en W212- og i fald - var der nogen problemer med skærmkanter eller hjulkasser ved fuldt styreudslag - eller iøvrigt andet, som man skal tage i betragtning?

SKAL man have 8,5" ET48 med 245/40-18 foran og 9" ET54 med 265/35-18 bag, eller kan man uden problemer på en IKKE 4-MATIC køre med 8,5" ET48 med 245/40-18 på alle fire, selvom det efter mine erfaringer kun er på 4-MATIC MB skriver at der skal ens på alle 4?

Tilbage til "junglen" med det mange AMG fælge og deres utallige indpresningsdybder; - er der nogen, der ved hvor jeg finder et komplet katalog over AMG's fælgtyper online på nettet, så jeg kan indkredse min søgning til rette indpresningsdybde m.v.? Jeg ved at ATS har det for samtlige deres fælge online, men det er ikke lige dem jeg søger.

Og skulle der være nogen, der har et sæt til salg 5- eller 6-egere med ET48 eller 48/54, så har jeg en købsannonce her på forum - så kig forbi der, hvis du har et sæt, der er i orden og som du gerne vil af med.
Vedhæftede filer
AMG 5-egers, 18" til W212
AMG 5-egers, 18" til W212
AMG 5-egers.jpg (4.27 KiB) Vist 2023 gange
AMG 6-egers, 18" til W212
AMG 6-egers, 18" til W212
AMG 6-egers.jpg (4.39 KiB) Vist 2023 gange
Besvar