Side 1 af 1
Udfald af ESP & ABS
: 20. jan 2015, 20:45
af MB-Freak
Hejsa forum
På vej hjem idag i min w211 270CDI begyndte advarselslampe for ABS ogESP at lyse og sige at dette er koblet fra.
Så nu er jeg så uden alt det sjove elektroniske lir som måske kan redde røven på bilen på en glat vej
Nå men er denne fejl en ABS sensor og hvor svært er det at skifte selv.
Hvorledes sidder den ring som sensor måler på fast og er det i navet ?
Mvh MB freak
Re: Udfald af ESP & ABS
: 20. jan 2015, 21:20
af W204320CDI
Sjovt nok - så har jeg netop i dag fået samme meddelelse i min W204 320 CDI. Den skriver fejl i EBV, ESP og ABS. Dæktryksmåleren melder også fejl, ligesom servostyringen er slået fra. Jeg er derfor lige med på en lytter i forhold til din problemstilling. Kan det være spændingsfald til en styreboks eller måske selve styrboksen til ESP/ABS, der er stået af?
Re: Udfald af ESP & ABS
: 20. jan 2015, 21:34
af BWJ
Det kan sagtens være for lav spænding, tjek evt. ved at dreje nøgle 1 hak, sæt kombiinstr. på temp. og tryk 3 gange på reset - så vises batterispænding - start motor og se ladespænding
Re: Udfald af ESP & ABS
: 20. jan 2015, 23:42
af JTC
Det kan være en bremselys kontakt eller en forsyning der mangler eller en navtandkrans som driller.
En fejlkode udlæsning, kan hjælpe en del her.
Re: Udfald af ESP & ABS
: 20. jan 2015, 23:46
af marmint
Hej
Lys i abs og eps er vel i 9 ud af 10 tilfælde stoplyskontakten!
Mvh Marmint
Re: Udfald af ESP & ABS
: 21. jan 2015, 12:01
af zetr3x
Min skriver til tider ESP defective, har læst fejlen ud og den melder fejl på ratvinkel sensor.
Re: Udfald af ESP & ABS
: 21. jan 2015, 12:43
af JTC
zetr3x skrev:Min skriver til tider ESP defective, har læst fejlen ud og den melder fejl på ratvinkel sensor.
Den fejl kan også være en dårlig bærearm eller bærekugle.. Det gør at hjulet ikke kan komme helt ud til den ene side og så når ratvinkel sensoren ikke sit fulde styr udslag.
Re: Udfald af ESP & ABS
: 21. jan 2015, 13:02
af zetr3x
Den ene bærearms bøsning er hvertfald gået, inkl sporestangen så det kunne være en god mulighed!

Re: Udfald af ESP & ABS
: 21. jan 2015, 18:18
af W204320CDI
Spooky.... I morges, da jeg kørte på arbejde fremkom fejlen igen med beskeden "EBV, ABS og EPS virker ikke - se instruktionsbogen". Også fejlmelding om, at dæktryksmåleren ikke virker, ligesom servostyringen ikke var virksom. Fejlen gik i sig selv efter hver kørsel og tændingen blev afbrudt. Efter genstart kom fejlen dog igen, når jeg nåede ca. 30 km/t.
Jeg bestilte tid på MB-værksted og havde en aftale til i morgen kl. 0800. Da jeg så kørte hjem fra arbejde i dag var fejlen pludselig væk og jeg har ikke set den siden

.
Jeg mindes faktisk, at jeg for et par år siden havde samme fejl - og dengang viste udlæsningen, at der var fejl på ratvinkelsensoren. Dengang gik det også i sig selv igen efter 24-36 timer. Kan sensoren blive påvirket af sne og sjap, da jeg erindrer, at der også dengang lå sne i landskabet?
Re: Udfald af ESP & ABS
: 23. jan 2015, 11:56
af zetr3x
Jeg ville alligevel få kigget på det! - ratvinkel sensoren vil ikke kunne blive påvirket af sne, da den sidder i kabinen nærmere bag rattet
