Service hos mercedes!?

Alt vedrørende teknik
Besvar
Brugeravatar
Administrator
Site Admin
Indlæg: 2327
Tilmeldt: 28. feb 2009, 23:37

Service hos mercedes!?

Indlæg af Administrator »

Det er bare en lille beretning til eftertanke om service og reperation på autoriseret værksted.

Jeg har en meget god ven med en W202T 96' og er selv ejer af 3 forskellige MB'er. Dette gør at vi begge jævnligt har været i kontakt med det regionale autoriseret MB værksted.

Efter kort tids ejerskab af sin w202t'er sender min kammerat bil til service, det store, vel at mærke, i håbet om at bilen er iorden og/eller evt. fejl på bilen bliver bemærket og rettet. Da bilen bliver sendt på værksted har den en unaturlig rystelse i styretøjet, hvilket nemt kunne tolkes som et afbalancerings problem.

Bilen kommer tilbage fra service, fejlen er ikke rettet MB siger at det ikke er hverken afbalancering eller sporing der er problemet men sikkert fælgen eller dækket den er gal med. Min ven betaler for sit servicebesøg plus det ekstra der nu var kommet på med dækkene, og henvender sig til leverandøren af dækkene.

Leverandøren tjekker dæk og afbalancering og melder ingen fejl på hverken - eller. .... Tilbage til MB-værksted fejlen SKAL findes.

MB tjekker igen bilen for både afbalancering og sporing og finder ingen fejl....derimod er de rimelig sikre at problemet er grundet, bilen meget lave sænkning og store 17" fælge. Dette efterprøver vi, da jeg selv har en w202t'er ved at bytte om på fælgene, dette retter ikke fejlen. Derfor beslutter min ven at bilen må hæves for at komme fejlen til livs.

Han kontakter en fælles bekendt med autoværksted forklarer problemet og beder om hjælp til at hæve bilen. Vores fælles ven kigger bilen igennem og finder at venste baghjulsophæng er pilskævt (6mm længere ude end maks spidsning, kunne ikke reguleres nok!!!), bøsninger i både styrestang og bagtøj "sucks" og skal skiftes.

I processen med at skifte min kammerats styrestang, fjedre m.m. tjekker vi naturligvis bremser, her viser det sig at de ikke har været efterset eller smurte, der var defekte fjedre i bagbremserne og mildest talt ikke vedligeholdt. Efter rep. kører bilen superb!!

Konklusion: Det kan godt være at MB skaber nogle fantastiske køretøjer, men det halter eddermukme (sjovt ord!) med seriøsiteten på værkstedet. Min ven har købt og betalt for stort service og sporing, og det eneste han fik var et olieskift. Hurra....

Læresætningen må være, lær din bil at kende kontrollér at det du betaler for også er ordnet.

Det skal siges at de er umådelig flinke og imødekommende hos mb. de er bare for få mennesker til for meget arbejde, og det skader kvaliteten af arbejdet.

MB hilsner Allan
Brugeravatar
Administrator
Site Admin
Indlæg: 2327
Tilmeldt: 28. feb 2009, 23:37

Indlæg af Administrator »

Jeg ville da køre retur, og tage en snak med værkføreren og forklare ham hvad jeg har oplevet, og så kræve at de enten laver deres service færdig u/b eller kommer med et kraftigt afslag i prisen.

Det må de da være lydhør overfor, hvem gider betale løn til en medarbejder der ikke kan sine ting.

Hvis de ikke er til at snakke med, så ser vi andre frem til at få historien OG navnet på værkstedet, så kan vi nemlig undgå at køre derhen og opleve det samme :D
Besvar