mercedes E200T

Mercedes-Benz til hverdag og hobby
Besvar
hampus@mercedes
Indlæg: 2
Tilmeldt: 4. apr 2022, 13:25

mercedes E200T

Indlæg af hampus@mercedes »

Efter mange år hos TopDK uden skader måtte vi melde at vores Mercedes,E-class, årg. 2003, stn.car, benzin, kun kørt 233000 km var blevet beskadiget. Min mand arbejdede mange år i Tyskland, hvor han købte bilen og v. pension bragte han bilen med hjem til DK, den var i topform, regelmæssigt serviceret hos Mercedes. Bilen stod parkeret og var ramt på siden, ingen kontaktinfo efterladt, spejl var ødelagt, bagdør og bagskærm beskadiget.Vi checkede reparationsudgifter hos vores pladeværksted, ca. kr. 50.000,-. Ved kontakt til TopDK blev vi anbefalet Andersen og Martini, som TopDk har aftale med og vi kunne her få en gratis lånebil. Det fortrød vi bittert. Vi blev ringet op et par dage senere og fortalt at rep. udgifterne beløb sig til over 80.000,- kr og derfor var bilen totalskadet, da man ikke kunne reparere for mere end 75% af handelsværdien af bilen, som de skønnede til at ha´ en værdi af kr. 65.000,-. Man vurderede kun på bilens alder og taksator forklarede at det var nødvendigt med en totaludskiftning af hele venstre side, og derfor blev bilen erklæret totalskadet. Taksator var uforskammet, da vi var helt uforstående overfor pludselig at skulle miste vores bil. Da vi var utilfredse med denne behandling, opfordrede han os til at køre ud til vores værksted - i vores bil (Som beviser at bilen altså var helt sikker at køre i!)- for at få en ny vurdering igen af bilens skader. Ejer af værkstedet og taksator talte sammen og ejer af værkstedet bekræftede tilbuddet på kr. 52.000,-. Jeg talte med taksator for at høre hvad de var nået frem til og taksator sagde løbet var kørt iflg. loven. Vi var ikke glade for denne beslutning og hvorfor skulle vi så køre til værkstedet for en ny vurdering? Taksator siger så nu at han vil gi en højere vurdering, nemlig 75.000,- altså 10.000,- kr. ekstra hvis vi lukker sagen og ikke går videre med klage på f.eks. sociale medier. Hos vores værksted kunne vi jo så ha fået repareret bilen indenfor de 75% af bilens værdi men taksator holdt fast i at det er de 80.000,- hos deres partner, Andersen og Martini. vi skulle regne med. Vi tilbød også selv at betale uden kompensation fra TopDK men det blev også nægtet. Vi har checket med andre større forsikringsselskaber som fortæller de ikke ville ha` håndteret sagen på denne måde, det var ganske vist gjort lovligt men vi var ikke endt med en totalskadet bil man ville ha sikret sig at bilen var køresikker og kun havde overfladiske skader; man ville ha` givet os flere muligheder for at reparere ridser og vi ville ikke ha` mistet bilen.
Dette var en umenneskelig behandling og - hvis man er glad for sin bil - så fald ikke i denne fælde med et gratis billån hos et selskab der har en aftale med forsikringsselskabet.
Brugeravatar
BWJ
Indlæg: 3421
Tilmeldt: 3. mar 2009, 20:43
Geografisk sted: DK

Re: mercedes E200T

Indlæg af BWJ »

Klag hos ankenævnet for forsikring https://ankeforsikring.dk/Sider/default.aspx erstatningssum skal afspejle køb af tilsvarende bil i samme stand.
Hvis ikke i har accepteret brug af kun forsikringsselskabets fordelsværksteder, har i frit værkstedsvalg.
ZOOM ZOOM.
Besvar