Hej Jes,
Jeg købte netop en E200 for næsten præcis et år siden - mine råd, tanker og erfaringer...
For det første er der (i min optik) ikke den store forskel på en E200 og en E220 - bevares - lidt flere heste i E220, men start med at prøve en E200 og se om ikke den er hurtig nok, den har et super drejningsmoment på 360 NM.
En E200 kan desuden altid tweakes op til nogenlunde samme kræfter som en E220 uden at blive specielt presset, da det er præcis samme motor de er udstyret med - det er ikke meget der er forskel (mener der er bi-turbo i 220'eren, men det kan også være det først er i 250'eren - som i øvrigt også har den samme motor).
Gå efter en 7G-Tronic, fremfor en 5 gears (men jeg mener nu alle fra 2012 og frem er 7 gears) - det giver den bedste udnyttelse af kræfterne i motoren.
I rækkefølge prioriterede jeg følgende steder at købe bilen:
1. Forhandler (pga. 6 mdr. garanti + reklamation)
2. TAXA vognmand (der har været fast service og reparations aftale i den tid bilen har kørt som TAXA)
3. Privat handel
Bilen er dyrest hos forhandleren, billigere hos vognmanden (som regel) og billigst i privat handel (som regel), men - med al privat handel kan man være uheldig og der er ingen reklamation.
Så derfor anbefaler jeg:
Køb bilen hos en forhandler, så du får garanti/reklamation
Kig efter en forhandler der har eget værksted tilknyttet - så er det billigere for dem at ordne ting på garantien/reklamation og i teorien nemmere for dig at komme igennem med krav.
Under alle omstændigheder:
Få lavet en tilstandstest på bilen hos enten mærkeværksted eller specialværksted (der ved hvad de skal kigge efter).
Hvis du vil købe bilen fra vognmand eller privat person så stil krav om tilstandstest inden der handles, så har du noget at forhandle prisen efter (når du kender bilens stand). Værksted der laver testen kan som regel lave et overslag på hvad det vil koste at få fikset ting der evt. ikke er i orden - sammenhold udgiften til dette + salgsprisen med hvad du skal give for en tilsvarende bil hos en forhandler (der giver garanti) - måske kan det slet ikke svare sig at købe den privat.
Når bilen har gået 250-300.000 kan det ikke undgås at ting er slidt, så der
vil komme noget.
Jeg har f.eks. fået skiftet termostat og blæser (stod af på en ferie sydpå), samt start motor, sele/selestrammer i førerside, luftslanger i ortopædisk sæde førerside og en trykføler i partikelfilteret på garantien og i mandags en temperaturføler i partikelfilteret - begge følere bevirkede at bilen gik i nødprogram og kørte som om man havde fyldt den op med mursten. Den sidste føler havde så været halvdefekt i lang tid, så filteret var næsten stoppet til med sodpartikler - det er nu renset og bilen kører endda endnu bedre end da jeg købte den!
Så du skal være obs på partikelfilteret, da det er en dyr(ere) ting at udskifte - originaldel står til 12-16.000 hos mærkeværksted, plus montering. Men de kan fås enten lettere brugte eller nye på eBay for 3-6000 og der findes folk der kan skifte dette for under et par tusinde - så udgiften er nogenlunde til at leve med. Læg også mærke til om gearet skifter som det skal - hvis bilen er kold kan den godt skifte lidt hårdt i de første gearskift, men den skal ikke blive ved med det - få evt. en fra værkstedet der laver tilstandstest til at køre en tur i bilen, de kan hurtigt vurdere om den kører normalt. Det er normalt at den ikke skifter helt glat fra 1-2 (så vidt jeg kan læse mig til), men derfra op igennem gearene skal det helst køre som i smør. Men det skal ikke rykke i bilen hverken ved igangsætning eller når man bremser ned til stilstand.
Der kan også være forhøjede udgifter til service de første par gange - jeg fik f.eks. en regning i mandags på lige under 10K, da der udover standard service skulle skiftes skiver/klodser bagi og diverse ekstra filtre og olie i diffentialet bagi skulle skiftes - den rev godt nok lidt i muldvarpen, sådan en Januar måned ovenpå jule-tæmmermændene!

- oven i dette, kom udgiften på 2K til udskiftning af temperaturføler, så godt 12K er jeg lige punget ud med...
Til gengæld sagde service værkstedet (Gørløse Auto) at jeg havde nået toppen af bølgen på service udgifter og bilen totalt set er endda billigere at holde, end en VW Golf TDI...
Et sidste råd: Køb en Mobilscan - en diagnose scanner, der virker sammen med en app på din mobil telefon - så kan du holde øje med parametre i bilen - f.eks. om den bliver for varm og hvis den går i nødprogram kan du se fejlkoder og hurtigt slå dem op på nettet. Den har været en god hjælp, da jeg stod i Syd Tyskland, på vej til Italien med en varm bil og værkstedet i røret. Den er på ingen måde en erstatning for en professionel (og dyr) star diagnose tester, men som almindelig bilist har man ikke behov for mere.
Det var lige hvad jeg kunne komme i tanke om - der er sikkert andre der kan byde ind også
/Thomas