Køb af w211 320

Mercedes-Benz til hverdag og hobby
Besvar
Sessal3
Indlæg: 102
Tilmeldt: 30. maj 2013, 19:37
Geografisk sted: fyn

Køb af w211 320

Indlæg af Sessal3 »

Hej forum og godt nytår :)

Hej da jeg står og skal skifte bil her i næste måned har jeg kigget utroligt meget på mercedes da jeg altid har kunne tænke mig sådan en og nu skal det være
modellen jeg kigger på er e320 w211 fra 2006-2008 sedan avandgarde med 224 hk autogear facelift modellen

Jeg kunne godt tænke mig at høre jer der enten har sådan en vogn eller har haft sådan en og hvad i har haft af erfaringer med dem både positiv og negativ og jeres generale mening om den
og hvordan med rust i den om i har oplevet noget bestemt der

dem jeg har kigget på er også med luftundervogn, gir sådan en luftundervogn mærkbart bedre komfort kontra alm undervogn ?

er der noget man skal være særlig obs på ved køb af sådan en vogn?
Brugeravatar
Alex B J
Indlæg: 1983
Tilmeldt: 18. jan 2015, 18:47
Geografisk sted: Næstved

Re: Køb af w211 320

Indlæg af Alex B J »

Du kigger altså stc?
Luftundervogn hvad snakker vi om der? airmatic eller kun på bagaksel?

V6 motor skal du være opmærksom på
Kædestøj ved opstart
Olieudsivning under indsugningsmanifold(varmeveksler som lækker)
Slidte spjæld i din indsugningsmanifold(ny manifold)
Defekte gløderør som du kan være uheldig ikke at kunne skrue ud (cylinder service udboring 2500 kr)

Slidt converter,bilen køre i små ryk frem og tilbage ved jævn gas.

Slidte dørhængsler(slør)
Slidt/defekt førersæde,varmelegme dødt,defekt betræk(3000kr for nyt)
Kig også efter rust hvor plastpanelet under døren lægger an til karossen,lakken bliver slidt af pga panelet kan give sig ved udstigning,når dine ben rammer det..


En god ide ville være at få læst fejl ud af bilens ecu,inden du handler...
w211 sedan e280cdi v6 2007 avantgarde
Opgraderet med sportspakke og 19 amg/eftermonteret memorypakke,dynamisk førersæde,amg e55 bremser,h/k logic7,originalt canbus fyr,solgardin,distronic,Airmatic
Kommende retrofits: dynamisk passæde
Lars Hansen
Indlæg: 296
Tilmeldt: 27. jun 2014, 18:20

Re: Køb af w211 320

Indlæg af Lars Hansen »

En W211 er en dejlig bil med en stor komfort og kvalitets følelse, men pas på....

Kig godt efter og få valide garantier af sælger. Det kan, hvis du er uheldig, koste formuer at få bilen repareret og det SKAL være en erfaren mercedes-mand der stikker snitterne i mekanikken, for der er så meget specielt kompliceret og mærke specifikt på de biler, at det kræver ekspertviden at lave alt andet end bremse service og udskiftning at undervogns komponenter.
Man behøver ikke gå til et autoriseret Mercedes værksted, men find en der har erfaring med mærket.
Jeg har selv benyttet Jacob hos JTC i Greve og har været tilfreds med hans arbejde.

Bilerne er generelt svage i undervogn og styretøj og det kommer du hurtigt til at mærke som ejer. Kig grundigt efter service historik, især hvis du vil have luft undervogn. De biler du kigger på, er 6-8 år gamle og har typisk kørt mellem 100.000 og 350.000 km og så er der virkelig grobund for defekter i luftfjedre, følere og kompressor og de koster KASSEN at få de ting lavet, især hvis du kun vil bruge originale reservedele. Find en bil der er velvedligeholdt også på dette område.
Regn med 8-10 kilo pr. hjørne når der sker noget ogdet GØR der...

Bilerne æder dæk i mængder hvis man ikke sikre korrekt sporring. Det gør alle biler, men disse er tunge og den type du kigger på, har masser af motorkraft og det gør problemet større end på en E 220 cdi.

Bremser, især dem foran, kan man også slide en del af, hvis man køre meget bykørsel. Dem kan man dog skifte selv hvis man er lidt fiks på fingrene og derved spare lidt på budgettet.

Vær MEGET opmærksom på motor og gearkasse.
De er ikke specielt svage, nærmest tværtimod, men passer man dem ikke med service og olieskift, kan man risikerer både hjem og ægteskab når regningerne for haveri af de to enheder skal betales.
Passer man på sine sager, kan man snildt køre halve og hele millioner kilometer, uden at være pisket til at skifte noget af det.
Regn med gearkasseskyl og olieskift for hver 60 til 80 tusinde km, selv om der står i instruktionsbogen, at olien holder gearkassens liv. DET GØR DEN IKKE !!!
Gearkassens ATF-olie skal skiftes som alt anden olie og dette SKAL du bare gøre, uanset hvad kloge mennesker fortæller dig.

Elektronik på sådan en fætter, er en hel saga for sig selv. Det er der RIGTIG meget af og hvis ikke alt virker, er bilen bare en belastning. Der er rigtig meget komfort udstyr og det skal bare virke, især hvis du nogensinde skal sælge bilen igen. Alt andet elektronik er til at få bilens teknik til at virke og det skal selvsagt også holdes i i virksom stand. Ellers køre motor og gearkasse ikke korrekt og så risikerer man haveri med dertil hørende problemer med bankmanden og truende skilsmisse...

Rust er desværre også noget man ser og det er altså et svøbe, for er den først begyndt, stopper det aldrig.
Kig grundigt efter og løb hvis du ser bobler i skærmkanter eller dørbunde. Det værste rust er ikke det du kan se, men det du IKKE kan se og kan du se lidt på overfladen, findes der en masse du ikke kan se der hvor det er virkelig alvorligt.

Men når alt virker og man holder sine servce og får taget tingene i den rækkefølge de kommer (udskyd ikke reparationer hvis det kan undgås, men få det lavet når det dukker op) har man en dejlig bil med masser af overskud og en komfort og brugervenlighed man nok ikke finder nogen andre steder.
AUDI og BMW kommer tæt på, men AUDI taber med alderen og har gigantiske regninger til dem der har modet til at købe dem brugt og ed mange kilometer på klokken.
BMW holder kvaliteten, men er om muligt endnu svagere i undervognen og med tiden mister de en masse præstige, så en W- eller S211 er i sammenligning en kongevogn der bevare sine kvaliteter og pris, forudsat at du sørger for at holde bilen ved lige.

Der er i øvrigt en masse om biltypen på Youtube, også en masse om hvilke "billige" biler man skal løbe langt væk fra, da man slet ikke har råd til at fikse årsagen til at bilen er billig til at starte med...


MVH. Lars H
S211 E 320 cdi 2008
MVH. Lars H
S211 E 320 cdi 2008
Sessal3
Indlæg: 102
Tilmeldt: 30. maj 2013, 19:37
Geografisk sted: fyn

Re: Køb af w211 320

Indlæg af Sessal3 »

Mange tak for svar begge 2 :)

Alex B
det er sedan jeg kigger på altså ikke stc. og det er med airmatic altså luft hele vejen rundt , jeg har ikke prøvet sådan en luftundervogn før og er bare om det gir en helt anden køreoplevelse og tak for de gode råd de er noteret ned :)

LarsHnasen
Jeg takker for den lange tekst og de gode råd :)
Jeg er typen der holder mine biler og skifter når noget er galt med det samme og ofte inden (mine venner og mekaniker siger ligefrem jeg er panisk)
Jeg blev faktisk lidt overrasket da jeg var inde og tjekke priser på sådan en e klasse og så min a4 der var e klassen til min overraskelse billigere i dele
Men er super glad for de mange gode råd i har kommet med og jeg betaler også for en fdm undersøgelse så jeg har en nogenlunde ide om bilens stand


Jeg har noteret jeres råd ned og tager det med mig når jeg skal ud og kigge på den som blir sammen med en mekanikker også så jeg ikke køber katten i sækken
Brugeravatar
Martin_E320CDI
Indlæg: 373
Tilmeldt: 11. maj 2011, 18:44
Geografisk sted: 3360 Nordsjælland

Re: Køb af w211 320

Indlæg af Martin_E320CDI »

Det gælder jo alle nyere biler efterhånden , at de kan komme til at koste penge :?
E320 Avantgarde W211 R6 , årgang 2004, 19" alu , Distronic , El ratstamme , Harman Kardon logic , Kurvelys , Euro 4 Partikelfilter.
Besvar