Undgå Importbiler.dk ved import

Alt om import og eksport, samt leasing af Mercedes-Benz biler
Låst
Bil1234
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25. sep 2014, 19:53

Undgå Importbiler.dk ved import

Indlæg af Bil1234 »

Hvis nogen skulle overveje import af Mercedes, kan jeg kun fraråde at benytte Importbiler.dk og Hans Jørgen Mogensen :(

Jeg har fået importeret en Mercedes af Importbiler.dk. Bilen viste sig efterfølgende at have kørt ca. 500.000 km mere end opgivet på kilometertælleren. Det opdagede Hans Jørgen Mogensen fra Importbiler.dk ikke, da han gennemgik bilen, selvom den var ekstremt slidt og havde tydelige tegn på at have kørt som taxa (flere antenner, huller efter monteret taxameter, plomberinger mv.) – som Hans Jørgen Mogensen selv siger er han bankmand og ikke mekaniker!

Jeg kontaktede FDM, som vurderede, at jeg havde et erstatningskrav mod Importbiler.dk og FDM skrev derfor flere gange til Importbiler.dk. FDM fik intet svar på nogen af disse henvendelser. Der verserer nu retssag.

Dagen efter jeg havde lagt en anmeldelse om sagen på Trustpilot, modtog jeg et truende brev fra Importbiler.dk´s advokat, hvor han truede med erstatningskrav på ikke under kr. 300.000 som følge af min anmeldelse. Efterfølgende har Importbiler.dk formået Trustpilot til at fjerne min anmeldelse pga. en frist for at lægge indlæg på Trustpilot - så det er ikke så mærkeligt, at Importbiler.dk kun har positive anmeldelser på Trustpilot.

Mit klare råd er at undgå at benytte Importbiler.dk og Hans Jørgen Mogensen - benyt i stedet et af de andre firmaer, der er til rådighed.
Chrisrj
Indlæg: 20
Tilmeldt: 3. nov 2013, 16:59

Re: Undgå Importbiler.dk ved import

Indlæg af Chrisrj »

Mon ikke du lige skulle huske doms-teksten:

Ad Egen skyld – accept af risiko
- at sagsøger er afskåret fra at rette krav mod sagsøgte, som følge af
at
sagsøger må anses for at have udvist egen skyld henholdsvis at have
accepteret risikoen ved købet af den af sagen omhandlede bil, idet
det bemærkes, at
sagsøgte gentagne gange forud for sagsøgers køb af bilen frarådede
sagsøger at erhverve den af sagen omhandlede bil,
sagsøger desuagtet meddelte sagsøgte, at såfremt bilen kunne
erhverves for € 14.000, påtog sagsøger sig risikoen forbundet med
erhvervelsen af bilen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at sagsøgte via en
autoriseret forhandler i Mainz, havde fundet en bil, der svarede til
sagsøgerens krav, men at sagsøgeren afviste dette tilbud og i stedet ønskede,
at sagsøgte skulle besigtige en bil, som sagsøgeren selv havde fundet på
nettet.
På baggrund af parternes forklaringer sammenholdt med forklaringen afgivet
af sagsøgtes hustru, Ruth Mogensen, finder retten det godtgjort, at sagsøgte,
forud for sagsøgerens køb af bilen, flere gange frarådede sagsøgeren at købe
bilen, idet der var tale om salg fra en privat, hvor sagsøgte nærede mistillid
både til sælgeren og til bilens historik og stand. Det må endvidere lægges til
grund, at sagsøgeren på trods af sagsøgtes betænkeligheder fastholdt, at
sagsøgte skulle besigtige bilen og accepterede at afholde sagsøgtes
omkostninger i forbindelse hermed.
På baggrund af sagsøgtes forklaring sammenholdt med forklaringen afgivet
af vidnet Robert Kærsgaard, der var til stede under sagsøgtes besigtigelse af
bilen, finder retten det godtgjort, at sagsøgte telefonisk oplyste sagsøgeren
om bilens stand, herunder at bilen virkede slidt, havde flere ridser, og at bilen
ikke havde nogen servicebog. Det må derfor have stået sagsøgeren klart, at
det under de foreliggende omstændigheder kunne være forbundet med risiko
at købe bilen, men at sagsøgeren på trods heraf fastholdt købet af bilen for
14.000 Euro. Det findes i denne forbindelse ikke godtgjort, at sagsøgte
skulle have haft en særlig tilskyndelse til at fortie eller tilbageholde
oplysninger om bilens stand for sagsøgeren, henset til at sagsøgte ikke ville
lide noget tab, uanset om sagsøgeren købte bilen eller ej.
Det fremgår af dokumentet "Gutachten gemäss § 57a Abs. 4 KFG 1967", at
bilen den 12. april 2012 gennemgik et syn i Tyskland, hvoraf fremgår, at
bilen havde en km.stand på 150.560 og ikke indeholder anmærkning om, at
bilen skulle have kørt væsentligt flere kilometer end det oplyste. Vidnet Max
Petersen, der foretog toldeftersynet af bilen i Danmark, har endvidere
forklaret, at han heller ikke efter en gennemgang af bilen fandt anledning til
at give en anmærkning om, at bilen efter hans vurdering havde kørt væsentlig
flere kilometer end anført. Under disse omstændigheder findes det, uanset
skønsmandens vurdering, ikke godtgjort, at sagsøgte, der ikke er uddannet
mekaniker, vidste eller burde vide, at bilen på tidspunktet for købet havde
kørt væsentlig flere kilometer end oplyst af sælgeren.
Som følge heraf og da sagsøgte på baggrund af parternes aftale ikke ses at
have påtaget sig et egentligt rådgiveransvar i forbindelse med sagsøgerens
køb af bil eller afgivet garanti for bilens stand eller kørte kilometer, findes det
ikke godtgjort, at sagsøgte har begået fejl eller udvist forsømmelser, der kan
medføre erstatningspligt for det påståede tab. Som følge heraf tages
sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Omkostninger
Det er oplyst, at sagsøgte er momsregistreret.
Under hensyn til sagens udfald, værdi og forløb, og til at der har været afholdt
syn- og skøn, skal sagsøgeren betale 38.000 kr. i sagsomkostninger til
sagsøgte. Herudover skal sagsøgeren endeligt afholde samtlige syns- og
skønsomkostninger, herunder også omkostningerne til syns- og skønsmandens
fremmøde i retten.

Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Hans Jørgen Mogensen, frifindes.
Inden 14 dage fra dato skal sagsøgeren, Rasmus Holbech, betale 38.000 kr. i
sagsomkostninger til sagsøgte, Hans Jørgen Mogensen.
Sagsøgeren skal afholde samtlige omkostninger til syn og skøn, herunder også
omkostningerne til syns og skønsmanden fremmøde i retten.


Link: http://webcache.googleusercontent.com/s ... da&ct=clnk

Jeg tror ikke du kommer langt ved at lyve på nettet...
Brugeravatar
Administrator
Site Admin
Indlæg: 2327
Tilmeldt: 28. feb 2009, 23:37

Re: Undgå Importbiler.dk ved import

Indlæg af Administrator »

Ja, der er altid flere sider af samme sag.
Det har dog ALDRIG været forummet intentioner, at brugere skal kaste dårlig lys på andre brugere.
Dette gælder alle indlæg, tak.
Som jeg ser det, er denne sag afgjort i anden instans, så tråden lukkes her.
Låst