Som mit brugernavn hentyder til, så har vi fået tvillinger her i slutningen af november, og har derfor købt en 7 personers Vito 112 CDI Aut.!

Bilen er fra 99 og har kørt 441.000 km. (tidligere taxa… surprise), og har egentlig kørt fint indtil videre, bortset fra en revnet indsugningsslange som resulterede i en hylelyd, en defekt kontakt til en el-rude og lidt andre småting!
Men men men, de sidste par dage, har den så knaget lidt, når man drejer under kørsel, hvilket jeg, med min meget begrænsede tekniske viden, tror skyldes en defekt trækaksel?... Dette er dog ikke det eneste, for i går aftes på vej hjem fra svigerforældrene, kom der pludselig en dunk-dunk-dunk lyd!
Lyden steg med hastigheden under acceleration, og da den var lidt for voldsom til at jeg brød mig om det, kørte jeg ind til siden… Jeg satte den i ”P”, og gav gas, men så var lyden væk… Jeg satte den så i ”D” og kørte af sted igen, og igen var lyden der… Under kørslen satte jeg den så i ”N”, og med det samme forsvandt lyden, selvom jeg trillede med omkring 50 km/t.!!
For enden af vejen bremsede jeg så ned, og drejede rundt om hjørnet, og vupti, så sagde den det ikke mere!!??
Det viste sig så, at min kone havde hørt det to gange tidligere i sidste uge, men der er det jo så åbenbart også forsvundet igen…???
Så nu er det så jeg håber på hjælp fra jer… Kan det være trækakslen, der periodisk driller og frembringer den lyd? (Når den ikke siger noget i tomgang og når man giver gas i ”P”, er det vel ikke motoren? Og når den ikke siger noget, når man kører 50 km/t og sætter den i ”N”, og den omvendt siger noget, når man accelererer, så kunne det vel godt være trækakslen?)
Jeg håber meget på jeres hjælp, og krydser fingre for, at det ikke er noget, der kommer til at koste mig en masse penge (For som sagt har vi lige fået tvillinger… Puha

På forhånd tak
Jacob