Jeg er helt ny i Mercedes-verdenen, så jeg håber I vil bære over med lidt rookie-spørgsmål

Jeg har i mandags fået mig en E500 Coupé årgang 2010, som jeg har fået importeret fra Tyskland.
Den generelle brug er jo ret selvforklarende, og jeg har også tidligere kørt i en 2012 E-klasse ind imellem, så det er ikke helt fremmed.
Jeg har dog et par spørgsmål angående COMAND systemet, som jeg håber I kan hjælpe med.
Bilen har COMAND system med Bluetooth osv. Jeg har også fået koblet min iPhone på, så jeg kan tage opkald gennem systemet, og det virker fint. Jeg havde dog regnet med, at jeg så også ville kunne spille musik fra telefonen ud gennem anlægget via Bluetooth (det kan man i den nyere E-klasse jeg har kørt i), men det kan jeg umiddelbart ikke få det til.
Når jeg forsøger at Google, kan jeg bare se at der findes flere versioner af systemet (http://en.wikipedia.org/wiki/Comand_APS), men jeg kan ikke lure hvilken version jeg har - nogen som kan se det ud fra det vedhæftede billede?
Jeg kan heller ikke finde et AUX-stik nogen steder. Manualen er på tysk, men jeg synes der står der skulle være et stik i handskerummet - det kan jeg slet ikke finde...?
I midterkonsollen sidder der under et stykke plastik et stik, som muligvis ligner noget til en ældre iPod eller noget i den stil. Nogen som ved hvad det er?
I udstyrslisten fra Mercedes (bilen er købt af Daimler, en werkswagen) står der følgende:
COMAND Online mit DVD-Wechsler 6-fach
Media Interface
Er der nogen som ud fra ovenstående kan fortælle mig hvad jeg har af system, og om det understøtter musik over Bluetooth? Hvis ikke, hvad er så bedste løsning? Installere noget Parrot værk eller?
Og hvis nogen vidste hvor der sad et Aux-stik ville det også være fedt

God aften!