Jeg har for kort tid siden inversteret i min første MB. En rimelig velholdt SLK230 fra 1998 - en bil jeg rent køremæssigt er ovenud tilfreds med. Bilen har gået 124.000 med små 5-6.000 om året de sidste 10 år. Alle service er så vidt jeg kan se i servicehæftet holdt hos Sand-Jensen. Senest den helt store tur ved Klaus & Co. i Flensborg.
Jeg oplever dog nogle periodiske problemer med foldetaget / variotaget. Når jeg skal have det på / lukket, så åbner bagagerummet som det skal, pumpen kører, og taget forsøger at komme "op". Det virker dog som om, der er noget der "holder" på det, og det giver sig kun 1-1,5 cm og går så i stå - pumpen kører fortsat. Jeg kan godt lukke bagagerummet igen, som hvis taget skulle af. Når jeg så har gentaget øvelsen 2-6 gange, både hvor tændingen har været taget, hvor bilen har stået i tomgang, eller blot har stået med tænding på, så virker det som om taget "synker" cirka 0,5 cm for så problemfrit at køre på plads.
Jeg har selv renset kontakterne ved hhv. rulledæknet i bagagerummet, ved højre baglygte, samt den kontakt, der sidder ved højre sikkerhedssele. Uden det dog har løst problemet.
Nu vil jeg så høre, om der er nogen af jer, der kan hjælpe med fejlsøgningen? Kender en god mekaniker i det jysk-fynske, som kan se på det? Ja jeg kunne køre til Ejner-Hessel eller andet aut. MB værksted, men tænker I nok synes det er lidt sjovere, at løse tingene selv (og billigere

Jeg er ikke selv super bil-kyndig, så løsninger skåret i pap modtages med kyshånd. Også selv om de er på tysk eller engelsk.
Håber meget der er nogen herinde, der gider afse lidt tid til at hjælpe.
På forhånd mange tak.
/Jacob