Jeg har aldrig kørt Mercedes før, bortset for mine forældres, men er nu på udkig efter en.
Det umiddelbare valg er faldet på en C model stationcar årgang 2012-2016, med minimum 150hk diesel. umiddelbart C220 tænker jeg. evt C250.
De fleste til salg af disse sælges engros, dvs uden garanti, hvorved jeg gerne selv vil gennemgå dem godt ingen køb.
Jeg er selv mekaniker, dog aldrig rodet i Mercedes.
Hvad typiske fejl og mangler man skal kigge efter på sådan en model?
1: Rust og korrossion - umiddelbart kan jeg ikke google mig frem til typiske steder hvor de skulle være særlig udsatte. Hvad siger i? kan det forekomme i døre, bagklap eller skærmkanter?
2: Motor - kan læse mig lidt frem til problemer med dyser. Er der mulighed for at jeg kan tjekke kalibreringsværdier med tester, eller evt cylinderbalance (som på VAG biler), som kan indikerer standen på dyserne?
3: motor knastkæde kan larme lyder det til. Hvornår forekommer dette typisk? der ser ud til at man skal have motoren ud for at skifte. kan det passe? eller nøjes man med kædestrammeren typisk?
4: Gearkasse - Automatgear 7 trins. Hvad jeg lige kan læse så er den umiddelbart stærkt designet. Dog kan der forekomme fejl på ventilerne inden i gearkasse hvor hele modulet evt skal skiftes. Er der nogen der har noget input til dette? Kan jeg via tester aflæse fyldetider til kobling eller andet der kan indikere standen på gearkassen?
5: startspærre, jeg læste et sted at man kunne få problemer med ratlås eller nøgle genkendelse på disse, hvorved bilen ikke kan starte med dyr reparation til følge. Er det enkeltstående tilfælde eller er der noget her man kan tjekke eller teste?
6: AMG-line . koster typisk 30.000kr ekstra for en brugt AMG line. Det ser jo mega godt ud med de andre skørter. Nogen der har en oversigt over hvad forskellen mellem avangarde og AMG-line er? Som jeg lige kan se så er det skørter og undervogn som det eneste. Korrekt?
7: Dem er jer der har sådan en vogn - Er i glade for den? Kan man forsvarligt holde liv i den til 500.000km? Det bliver bare en bil nr. 2 for os, med kørsel på cirka 30.000 årligt.
Jeg takker mange gange for alt input i må have

Mads